MR-scanning: MR-scanning giver billeder af kropsdele, der er omgivet af knoglevæv. Særligt velegenet til at vise hjernen og rygmarven.

MR-scanning

 
Hvad er MR-scanning?

MR-scanning (magnetisk resonans scanning) er en nyere diagnostisk teknik, der har været anvendt siden begyndelsen af 1980erne. Teknikken til MR-scanning er baseret på anvendelse af magnetfelter og radiobølger. Derfor er den undersøgte person ikke udsat for røntgenstråler eller andre former for mulig skadelig stråling.

 
Hvad bruges MR-scanning til?

MR-scanning kan i forhold til andre billedteknikker give gode billeder af kropsdele, der er omgivet af knoglevæv, og teknikken er særligt velegnet til at vise hjernen og rygmarven.

MR-scanning kan give meget detaljerede billeder, og er den bedste teknik til at vise svulster i hjernen. Teknikken kan afsløre om svulster i hjernen er vokset ind i det omkringliggende hjernevæv. Faktisk tillader teknikken at fokusere på detaljer i hjernen således, at den kan afsløre det arvæv, der dannes i nerveskederne ved dissemineret sklerose. MR-scanning kan vise forandringer i sammensætningen af kroppens væv. Således kan man for eksempel se de forandringer, der fremkommer i hjernevævet i forbindelse med en hjerneblødning eller et slagtilfælde, hvor hjernevævet har lidt af iltmangel.

MR-scanning kan også vise hjertet og større blodkar adskilt fra det omgivende væv. Det er muligt at afsløre medfødte hjertefejl og ændringer af hjertemuskulaturens tykkelse efter hjerteanfald.

Endelig kan metoden også anvendes til undersøgelse af kroppens led og bløddele; lever, milt, tarme med mere.

 
Hvordan foregår MR-scanning?

Scanningen foretages ofte ambulant, det vil sige, at man går hjem efter undersøgelsen. Under scanningen skal man ligge helt stille for ikke at forstyrre optagelserne. På denne baggrund er det i nogle tilfælde nødvendigt at bedøve børn.

Undersøgelsen er smertefri og kan ikke mærkes på kroppen. Kun bankende lyde høres fra maskinen, når den arbejder.

I forbindelse med MR-scanning anvendes hyppigt kontrast, som gives ved en indsprøjtning i en vene. Kontrasten er uskadelig for kroppen og giver ikke ubehag. Der er ikke risiko for allergi overfor kontraststoffet.

 
Baggrundsviden om MR-scanning

Under scanningen ligger man inde i en stor cylinderformet magnet, der er 5.000-60.000 gange stærkere end jordens magnetfelt (0,23T - 3,0T). Her udsættes man for pulserende radiobølger med en frekvens på 42,6 MHz/Tesla. Atomkernerne i kroppen peger normalt i forskellige retninger, men ved påvirkning af det stærke magnetfelt i MR-scanneren, bringes atomkernerne til at ligge parallelt. Der anbringes en elektrisk spole rundt om den del af kroppens, som skal scannes. Ved hjælp af denne spole udsendes impulser, som kortvarigt ændrer det kraftige magnetfelt. Derved ændrer også brintatomerne stilling. Når impulsen derefter ophører vil brintatomerne svinge tilbage til udgangspunktet i det stærke magnetfelt. Derved udsendes et svagt radiosignal, som opfanges af spolen. Signalerne omregnes ved hjælp af en computer til billeder af den pågældende legemsdel.

Som bekendt består det meste af kroppen af vand. Vand indeholder brintatomer og derfor spiller brintatomers kerner en vigtig rolle ved MR-scanning, og man kan således danne billeder af næsten alt kroppens væv. Det væv, der er fattigt på brintatomer (for eksempel knoglevæv), bliver mørkt. Væv, der er rigt på brintatomer (eksempelvis fedtvæv), bliver lyst på et MR-scannings billede. Man mener ikke, at MR-scanning er forbundet med nogen form for fare eller bivirkninger. Da der ikke bruges ioniserende stråling, kan undersøgelsen gentages flere gange uden problemer.

 
Hvad er forskellen på MR-scanning og CT-scanning?

Teknikken bag MR-scanning og CT-scanning forskellig. CT-scanning er baseret på røntgenstråling, mens MR-scanning benytter magnetfelter og radiobølger til at danne billeder af kroppens indhold.

MR-scanneren har den fordel, at den kan danne billeder i flere planer (vandret, lodret og skråt), hvorimod CT-scanning kun optager billeder på tværs (horisontalplan). CT billeder kan dog med nutiden teknik rekonstrueres i mange planer og også anvendes til tredimentionel anskueliggørelse af for eksempel alvorlige knoglebrud.

MR-scanneren giver en bedre kontrast mellem normalt og unormalt væv end CT-scanneren. Herved er der mulighed for at afsløre de detaljer, en CT-scanner ikke opfanger.

 
Hvad kan man selv gøre?

Enkelte personer får klaustrofobi ved undersøgelsen. Hvis man er nervøs for dette, bør man tale med sin læge om det inden undersøgelsen. Det er muligt, at man vil have gavn af afslappende medicin inden undersøgelsen.

Da man ved MR-scanning befinder sig i et voldsomt magnetfelt, er det vigtigt ikke at bære smykker eller andre metalgenstande under undersøgelsen. Ligeledes er det vigtigt at fortælle, om man har metaldele i kroppen såsom kunstige hofteled, skruer i knogler, kirurgiske clips, eller om man bærer elektriske apparater såsom høreapparat eller pacemaker.

neurolog
... MR-scanning ... Neurologisk Klinik

Svimmelhed
En forstyrrelse af balancefornemmelsen, en oplevelse af at miste balancen helt eller delvist i kortere eller længere tid.

Hovedpine
Hovedpine er en tilstand med smerter i hovedet af mild til intens grad.

Parkinson
Parkinsons sygdom er en degenerativ hjernesygdom, som er associeret med mangel på signalstoffet dopamin.

neurologi
Neurologen beskæftiger sig med sygdomme i hjernen og rygmarven

Epilepsi
Epilepsi er ikke en, men flere neurologiske sygdomme, der giver sig udtryk i unormal elektrisk aktivitet, der breder sig i hjernen.

discusprolaps
Diskusprolaps kan opstå med alderen, hvor ringene i diskus bliver tyndslidte og dermed ikke kan modstå trykket fra kernen.

Smerter
Smerte defineres som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade

Synsforstyrrelser
Synsforstyrrelser kan være signal på stress, overanstrengelse, for højt blodtryk, for lavt blodsukker, blodmangel eller alvorllig sygdom

Speciallæge i neurologi
Hamlets speciallæge i neurologi har speciale i svimmelhed og ryglidelser

Føleforstyrrelser
Føleforstyrrelser kan være symptom på neurologiske nervesygdomme.