|
EEG: EEG er et apparat som forstærker og måler den elektriske aktivitet, der foregår i hjernen.
EEG
Hvad er en elektroencephalografi?
Encephalon betyder hjerne på græsk og en elektroencephalograf, er et apparat, der er i stand til at forstærke og måle den elektriske aktivitet, der foregår i hjernen.
Apparatet udskriver målingerne på en lang strimmel papir. De mønstre der ses på strimmelen varierer med alder og bevidsthedsniveau, f.eks om man sover eller er vågen.
Bestemte mønstre kan tyde på epilepsi.
Under et epileptisk anfald ændrer hjernens elektriske aktivitet sig kraftigt.
Hvad skal jeg huske før undersøgelsen?
Du må ikke tage beroligende eller sløvende medicin de sidste to døgn op til undersøgelsen.
Du må ikke have indtaget koffein i timerne op til undersøgelsen.
Kort før undersøgelsen skal du spise et mindre måltid, fordi blodsukkeret ikke må være for lavt under undersøgelsen.
Hvad sker ved selve undersøgelsen?
Du vil eventuelt få noget beroligende medicin før undersøgelsen.
Ved selve undersøgelsen ligger du ned eller sidder op i en lænestol.
Du får sat 16 eller flere elektroder på forskellige steder på hovedet. Elektroderne er hver forsynet med et lille plaster, så de kan sidde fast. På elektroderne sættes lidt gel, der skal forbedre den elektriske ledning. Det er ikke nødvendigt at blive klippet.
Eventuelt vil du også få sat små elektrodenåle ind i huden. Det gør ikke ondt, da hovedbunden ikke er særlig følsom for smerte.
Undersøgelsen foretages både, mens du har øjnene åbne og eventuelt også, mens du har dem lukkede.
Hvad kan lægen se ved undersøgelsen?
Som regel bruges EEG-undersøgelser ved mistanke om epilepsi. Desuden kan man ved undersøgelsen fastslå, hvilken type epilepsi der er tale om.
EEG kan i nogle tilfælde bruges til at undersøge for hjernebetændelse (encephalitis) og hjernehindebetændelse (meningitis)
Eventuelt kan man også undersøge for hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Her bruges dog normalt MR- eller CT-scanning.
EEG bruges visse steder som et led i den undersøgelse, der skal fastslå, om en person kan erklæres hjernedød.
I enkelte tilfælde bruges undersøgelsen til at undersøge søvnforstyrrelser.
Er der en risiko forbundet med undersøgelsen?
Hvis du i forvejen lider af epilepsi og ikke tager medicin imod det, kan undersøgelsen i sjældne tilfælde udløse et epileptisk anfald. Skulle du få et epileptisk anfald, er personalet på afdelingen dog forberedt og kan foretage den nødvendige behandling.
Hvor lang tid tager undersøgelsen?
Undersøgelsen varer cirka en time
Hvornår får jeg svar?
EEG-strimmelen skal analyseres nøje. Derfor kan der godt gå nogle dage, inden du får svar.
neurolog ... EEG ... Neurologisk Klinik
Synsforstyrrelser Synsforstyrrelser kan være signal på stress, overanstrengelse, for højt blodtryk, for lavt blodsukker, blodmangel eller alvorllig sygdom
Speciallæge i neurologi Hamlets speciallæge i neurologi har speciale i svimmelhed og ryglidelser
MR-scanning MR-scanning giver billeder af kropsdele, der er omgivet af knoglevæv. Særligt velegenet til at vise hjernen og rygmarven.
Smerter Smerte defineres som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade
discusprolaps Diskusprolaps kan opstå med alderen, hvor ringene i diskus bliver tyndslidte og dermed ikke kan modstå trykket fra kernen.
Ansigtssmerter Ansigtssmerter kan inddelses i forskellige typer : neuralgiforme smerter, non neuralgiforme smerter, hovedpine og kæbeledssmerter
Parkinson Parkinsons sygdom er en degenerativ hjernesygdom, som er associeret med mangel på signalstoffet dopamin.
neurologi Neurologen beskæftiger sig med sygdomme i hjernen og rygmarven
Kramper Kramper viser sig som ufrivillige, vedvarende muskelsammentrækninger
Svimmelhed En forstyrrelse af balancefornemmelsen, en oplevelse af at miste balancen helt eller delvist i kortere eller længere tid.
|