discusprolaps: Diskusprolaps kan opstå med alderen, hvor ringene i diskus bliver tyndslidte og dermed ikke kan modstå trykket fra kernen.

discusprolaps

Rygsøjlen består af en række hvirvelknogler, der er stablet oven på hinanden. Den bagerste del af hver hvirvel består af en ringlignende knoglestruktur. Disse ringe danner tilsammen en kanal, i hvilken rygmarven løber. I tilslutning til hver hvirvelknogle afgår der fra rygmarven to rygmarvsnerver, én til hver side.

Mellem to nabohvirvelknogler ligger der en båndskive, en diskus (i flertal disci). En diskus er en elastisk bruskskive, der er opbygget af nogle stærke fibrøse ringe, og som omslutter en indre kerne af geléagtig masse. Disci hjælper til med at give rygsøjlen sin bevægelighed, og de har samtidig en trykabsorberende, støddæmpende funktion. Hvis kernen af en årsag bryder igennem flere af de fibrøse ringe, kan diskus pose ud i marvkanalen, og trykke på rygmarven eller rødderne af nerverne. Dette kan give gener, og kaldes en diskusprolaps.

Diskusprolaps kan opstå med alderen, hvor ringene i diskus bliver tyndslidte og dermed ikke kan modstå trykket fra kernen. Hårdt fysisk arbejde med mange løft og stillesiddende arbejde kan disponere til prolapsudvikling.

Ryghvirvlerne inddeles i halshvirvler, brysthvivler og lændehvirvler. Oftest ses en diskusprolaps i lændedelen. Sjældnere opstår de i halsdelen, mens en diskusprolaps i brystdelen er meget sjælden.

Lændeprolaps ses typisk hos mænd i 30-50 års alderen.

Symptomer på diskusprolaps
Symptomerne er meget forskellige afhængigt af, på hvilket niveau prolapsen udvikles, og hvor stor en del af ryggens nervevæv den omfatter. Symptomerne kan komme pludseligt, f.eks. i forbindelse med et forkert løft, eller de kan komme gradvist over en længere tidsperiode.

Symptomerne viser sig som:

Smerter, som ofte vil sidde ved ryghvirvlen på niveau med prolapsen, og som kan stråle ud i arme, hals, ryg, balder eller ben. Smerterne forværres ved bevægelse, der trækker i eller trykker på den pågældende nerve. Dette kaldes "iskias" i benene.

Føleforstyrrelser, som kan opleves på hals, arme, ryg, balder eller ben.

Kraftnedsættelse af arme eller ben, der kan ses spasticitet.

Der kan være nedsatte reflekser på ben henholdsvis arme

Ved prolaps i lænderyggen kan der opstå problemer med at holde på vandet og afføringen.
Symptomerne kan forværres ved stillesidning eller brug af bugpressen (ved f.eks. hoste og under afføring). Ved prolaps der involverer én nerverod ses ensidige symptomer, men ved en større prolaps, der trykker direkte på rygmarven, kan der optræde symptomer i begge sider af kroppen.

Ved prolaps i halsregionen, ses symptomer svarende til hals og arme, og nakken kan være drejet i en position, der aflaster nerveroden. Prolaps i lænderyggen kan give symptomer fra ben, balder, endetarm og blære.

Forebyggelse og diagnose
Man bør undgå enhver form for dårlig fysisk arbejdsbelastning af ryggen. Det være sig længere tids stillesiddende arbejde, gentagne tunge løft og gentagne ensformige vrid i ryggen. Oplever man begyndende smerter i ryggen, evt. med udstråling og føleforstyrrelser, især i forbindelse med ovenstående bevægelser bør man straks søge læge, da det kan være begyndelsen til en diskusprolaps. Læs også under forebyggelse af rygproblemer.

Lægen kan på sygehistorien, symptomerne og på en grundig undersøgelse af ryggen vurdere, om det giver mistanke om diskusprolaps. I visse tilfælde vil det være nødvendigt at udføre en MR-scanning for at få overblik over, om en diskus er prolaberet (smuttet ud).

Behandling af diskusprolaps
Med den rigtige behandling, hos en kyndig lægelig specialist vil det, for de fleste, være muligt at komme sig over symptomerne på diskusprolaps. Det kræver dog intensiv fysioterapeutisk træning med udstræknings- og muskeltræningsøvelser, og det kan tage lang tid (se også behandling af rygproblemer).

Ved prolaps i halsregionen kan man have gavn af at bære en støttende halskrave nogle uger. Det er vigtigt at undgå den belastning, der udløste symptomerne, også efter man er blevet symptomfri. Umiddelbare smerter, og smerter ved opblussen kan lindres med smertestillende medicin fra behandlende læge.

I tilfælde hvor der er muskellammelser, vandladnings-, afføringsinkontinens eller ovenstående behandling ikke har effekt, behandles diskusprolaps kirurgisk. Man stiler mod at skabe mere plads til nerverødderne, og evt. at stivgøre den del af ryggen, hvor problemet sidder, så man undgår øget belastning på disci ved foroverbøjning.

Forløb og komplikationer
De fleste vil kunne blive symptomfrie uden operation. Det kan dog være nødvendigt, at skifte arbejde eller at gå på flextid efterfølgende.
4 ud af 5 vil efter operation blive symptomfrie, og være i stand til at komme på arbejdsmarkedet igen. Den sidste femtedel vil fortsat opleve periodevise udfald, og for alle vil det gælde, at man har en øget risiko for en ny diskusprolaps.

Den mest frygtede komplikation til diskusprolaps er blivende skader på rygmarven.

neurolog
... discusprolaps ... Neurologisk Klinik

Smerter
Smerte defineres som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade

Besvimelser
Besvimelse er en kortvarig tilstand og kan have udgangspunkt i hjerte, kredsløb, blodtryk og åndedræt.

Demens
Hos ca. 150.000 danskere over 65 år er aldringsprocessen mere fremskredet end forventet : Demens.

Epilepsi
Epilepsi er ikke en, men flere neurologiske sygdomme, der giver sig udtryk i unormal elektrisk aktivitet, der breder sig i hjernen.

Synsforstyrrelser
Synsforstyrrelser kan være signal på stress, overanstrengelse, for højt blodtryk, for lavt blodsukker, blodmangel eller alvorllig sygdom

Åstrøm
MR-scanning varetages af speciallæge i neurologi : Overlæge dr. med.C. Astrøm

Hovedpine
Hovedpine er en tilstand med smerter i hovedet af mild til intens grad.

Speciallæge i neurologi
Hamlets speciallæge i neurologi har speciale i svimmelhed og ryglidelser

neurolog
Neurologen beskæftiger sig med sygdomme i hjernen og rygmarven

Gangbesvær
Gangbesvær defineres som problemer med at gå